Kære ledere i SMV'er, tag jer sammen og skab vækst!

I en artikel af Niels Lunde (Redaktionschef i Børsen den 23. sep.) kommer han med en skarp opfordring til de små og mellemstore virksomheder (SMV´er) om, at de skal ”tage sig sammen”! Udfordringen og paradokset, som Niels fremhæver det, er at SMV´erne er enormt vigtige og dem som skaber mest værdi for samfundet, men samtidigt er de også en barriere for at skabe vækst og dermed et endnu mere rigt samfund!

Folk som starter virksomhed er sjældent motiveret af at tjene en masse penge. Det er mere opgaven og det at løse faglige problemer som er drivekraften. Målet er ofte at skabe en ”sund virksomhed og en virksomhed, der skaber respekt i det lokale samfund. Det betyder at alt for ofte stopper væksten før den overhovedet er kommet i gang!

De adresserer i Børsen forskellige årsager til dette problem. Først og fremmest kræver det synlig ledelse, hvilket alt for ofte er en mangelvare. En væsentlig årsagen er efter min mening, at de personer, som starter virksomheder op, er vant til at gøre tingene selv. Dermed opstår der barriere hos lederen til at overlevere opgaver til andre. Som eksempel ”de kan jo ikke”, ”det tager for lang tid”, eller ”de hverken magter eller gør det ordentligt”. Alt sammen med det eneste resultat, at lederen aldrig kommer ud af den daglige drift! Og dermed ikke får skabt tid til udvikling!

En anden årsag på paradokset er ifl. en måling, at kun 10 % af de adspurgte er motiveret af at skabe værdi for aktionærerne. Dette kunne tyde på, der har ”sneget” sig en vis tilfredshed ind. Dette må jeg i mange tilfælde bekræfte. Igennem vores daglige arbejde snakker vi med rigtig mange små og mellemstore virksomheder og høre ofte efter den indledende dialog, udtalelsen: ”Claus! Det er et virkeligt godt og spændende koncept I her jer, det er der helt sikkert mange ANDRE, (LÆS: end vores virksomhed) som kunne have brug for.” Jeg synes en afgørende manglende faktor i dette paradoks er VISIONER! Alt for mange er ALT for LIDT visionære. Der kommer altid andre værdier ind, og spænder ben for udviklingen. Der skal helst enten være mulighed for at være hjemme ved familien kl. 16.00 eller være tid til at træne og gennemføre modefænomenet ”IRONMAN” som et personligt mål!

Hvordan får vi brudt med de gamle vaner og rutiner? Og hvordan bryder vi med dansk magelighed eller sagt på en anden måde, som Rasmus Anker udtrykker det i hans nye bog, skabt ”SULT i PARADIS?

http://borsen.dk/nyheder/det_naeste_danmark/artikel/11/93473/artikel.html#

Vil du løbende have gratis inspiration?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få tilsendt alle nye indlæg direkte på mail.