INDLÆG

Masser af succes og det der hører til. Masser af fede strategier. Engagement og energi

Lige nu vrimler det med succeshistorier med virksomheder, der har gjort sig fortjent til Børsens Gazellepris. Det er skønt midt i en krisetid, hvor mange ellers har det svært. Forhåbentlig kan det være med til at bevare optimismen hos nybagte selvstændige og andre virksomheder, som ikke har modstandskraft nok til de mange ændringer.

Vi har brug for driftige mennesker, der har energien og modet til at lave en virksomhed. Små og mellemstore virksomheder er selve rygraden i det danske samfund. De skaber arbejdspladser og skatteindtægter til vores fælles velfærd. De mange gazelle-virksomheder har hver især mere end fordoblet deres omsætning eller bruttoresultat gennem kontinuerlig vækst i de seneste fire regnskabsår. Det er imponerende uanset, hvor store eller små kriser man møder på vejen.

Nogle af INDKOMS kunder findes blandt gazellerne. Andre er godt på vej. Mine erfaringer som konsulent for små og mellemstore virksomheder med ambitioner er, at virksomheder, der har brugt tid på få lavet en klar vision og strategi for salg og udvikling, har lettere ved at komme godt igennem en krise. Selvfølgelig kan der komme store uforudsete ændringer udefra, som kan være endog meget svære at håndtere, men har man fundamentet i orden, så står man bedre fast.

Uanset hvad der sker, og uanset om man er klar eller ej, så er verden og dermed markedet i konstant udvikling. Derfor er det absolut afgørende, at virksomheder fokuserer på innovation og visioner, så de kan klare den hårde konkurrence ikke mindst med udlandet. Danmark er bekendt et land med høje omkostninger, hvilket stiller store krav til, at Danmark skal være skarpe på andre parametre end pris. Det kræver, at du som virksomhedsejer ikke ”bare” laver en innovationsstrategi men også sætter udviklingen i system.

INDKOM har arbejdet med denne problemstilling hos små og mellemstore virksomheder i en årrække og har netop udviklet en forretningsmodel, som skal understøtte den gode fordeling af drift, udvikling og forankring samt gøre konsulentydelser tilgængelige for små og mellemstore virksomheder – se vores korte tominutters video på INDKOM.dk.

Efter vores opfattelse i INDKOM er det ikke kun innovationsstrategierne, som fejler på grund af manglende systematisk tilgang til forankring. Det er også virksomhedernes udviklingsinitiativer for hele virksomheden, der drukner i den daglige drift. Et eksempel på en måde, der kan skabes fremdrift på selv i krisetider, er igennem de faste ledermøder, referater og opfølgning på gennemførte initiativer. Det er desværre en kompetence, som vi i INDKOM må konstatere, er fraværende mange steder. Derfor, skal I som virksomhed have succes med strategiarbejdet og implementering af denne, så sørg for at:

  1. Lav en struktur for, hvordan I får prioriteret tid til udvikling.
  2. Lav et system for, hvordan I får skabt fremdrift. Det kan være gennem ugentlige ledermøder eller ved hjælp af it-systemer.

På den måde kan I kanalisere jeres energi, viden og engagement ind i en succes. Og hvem ved, måske bliver I den næste gazelle.

Vil du løbende have gratis inspiration?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få tilsendt alle nye indlæg direkte på mail.