Cklar Service

10 år som konsulent for Cklar Service

Igennem ti år har INDKOM samarbejdet med Cklar Serivce, der leverer erhvervsrengøring og vinduespolering til østjyske virksomheder. Her deler vi historien om, hvordan en åben og ærlig relation kan skabe grundlaget for langvarigt samarbejde om udvikling og optimering.

Store ambitioner og et ønske om mere overskud i hverdagen

Cliff og Maria, som ejer Cklar Service, kom til INDKOM med et ønske om at få dannet et generelt bedre overblik over virksomheden, og om at få lavet en strategi, som skulle danne grundlag for alle deres ambitioner. Som en del af strategien, skulle vi have skabt en grundlæggende struktur over arbejdsopgaverne, så de fik et langt bedre sammenspil og skabt en hverdag med mere overskud til at skabe værdi i virksomheden. Der var ligeledes et ønske om at få lavet et simpelt set-up for økonomisk styring.

Igennem de sidste ti år har vi fået eksekveret på alle de strategiske ambitioner, og derudover fået opdateret strategien med tilføjelse af nye. I en virksomhed indenfor rengøringsbranchen tilløber der ofte problemstillinger og udfordringer, som skal løses, for at kunne give arbejdsglæde til både ejere og medarbejdere og selvfølgelig med henblik på at give kunderne den bedst mulige oplevelse.

Hvordan kan man som konsulent og virksomhed arbejde sammen igennem 10 år?

Det handler i bund og grund om, at begge parter har et ønske om udvikling. En virksomhed som Cklar Service har hele tiden haft løbende ambitioner om udvikling, hvilket har flugtet med at INDKOM, som konsulenthus og den enkelte konsulent, har udviklet sig med nye kompetencer. Derudover er tillid mellem parterne en forudsætning for en langvarig relation. Man skal bibeholde lysten og modet til at dele alle aspekter, hvad angår virksomhedsmæssige og personlige udfordringer. Denne tillid har været helt afgørende for samarbejdet de sidste 10 år.

Det siger kunden:

Vi er super glade for samarbejdet! Vi har igennem årene haft forskellige INDKOM konsulenter, som hver især, med udgangspunkt i deres kompetencer, har klædt os på og skubbet virksomheden i den rigtige retning. Det har også været vigtigt at have en konsulent der kunne sige tingene som de var, og udfordre på de ting, som også kunne gøre lidt ondt. Det at konsulenterne også er blevet en del af virksomheden med kendskab til både godt og ondt, har været helt afgørende. Jeg føler ikke at jeg sidder med en ekstern konsulent, men med en person / kammerat, der hele tiden arbejder ud med vores DNA. Vi ser frem til samarbejdet de næste mange år!

Cliff Nielsen, direktør

Det siger konsulenten:

Det er jo en sand fornøjelse at arbejde sammen med så spændende en virksomhed igennem 10 år. Udover det er nogle skønne mennesker i Cklar Service, så er det inspirerende for mig, som konsulent, at arbejde sammen med en virksomhed, der hele tiden har ambitioner, som de ønsker at indfri. Jeg finder stor glæde i, at et kundeforhold kan udvikle sig til et venskab, hvor vi stadig kan have den åbne og ærlige dialog i forhold til de strategiske ønsker og udfordringer, samt de daglige problemstillinger. Jeg er stolt af udviklingen på Cliff og Marias vegne, og at jeg som konsulent har været så privilegeret at være en del af den udvikling, siden INDKOMs opstart for 10 år siden. Tak!

Claus Damsgaard, konsulent og partner i INDKOM

Læs mere om, hvordan vi hjælper ejerledere som Cliff

Om Cklar Service

Cklar Service er en familieejet virksomhed stiftet af Cliff Nielsen, der leverer erhvervsrengøring og vinduespolering til østjyske virksomheder. Cklar er en virksomhed i vækst og blev kåret som Gazelle-virksomhed i 2019-2020.

Missionen er at blive områdets mest pålidelige leverandør med fokus på at levere arbejde af højkvalitet og samtidig være konkurrencedygtige. Resultatet er en loyal kundegruppe, der er med til at skabe fundamentet for en sund virksomhed.

Fakta

  • Branche: Rengøring og vinduespolering
  • Grundlagt i 2009
  • 51 ansatte
  • Harlev, Østjylland

Læs flere cases

Forretningsudvikling for Dental2000

Forretningsudvikling for Dental2000

Sammen med Dental2000 har vi blandet andet udviklet servicekonceptet. Læs casen og bliv klogere på, hvordan samarbejdet har skabt udvikling i virksomheden.

Forretningsudvikling for TMS Partner

Forretningsudvikling for TMS Partner

Sammen med TMS Partner har vi udviklet forretningsmodellen. Læs casen og bliv klogere på, hvordan samarbejdet har skabt rammerne for vækst og udvikling.