En digital strategi, der skaber
unikke kundeoplevelser
Udfordring
Maling – det er noget man køber i sit byggemarked eller hos et malerfirma. Sådan tænker mange forbrugere, men det vil virksomheden Malgodt lave om på. De har en klar vision om at skabe Danmarks største digitale malerforretning. Foruden deres fysiske butikker i Aarhus og København har de derfor skabt en webshop, der sælger maling og udstyr, og som dagligt får flere tusinde besøgende. Online salget har taget så meget fart, at Malgodt har haft travlt med at følge med den digitale udvikling. Derfor havde de behov for INDKOMs hjælp til at strømline kundernes online købsoplevelse.
Løsning
Med et klart mål om at skabe mere værdi for kunderne på webshoppen gik Malgodt i samarbejde med INDKOM i gang med et digitalt strategiprojekt. Her blev det eksisterende digitale setup på webshoppen malgodt.dk analyseret. På baggrund heraf blev der igennem to workshops lagt en ny strategi for, hvordan Malgodt kunne styrke den digitale kunderejse fra besøg til køb ved hjælp af effektiv dataindsamling og -udnyttelse. Fokus lå især på at skabe endnu mere værdi for Malgodts tilbagevendende kunder.
Resultat
Foruden en klar digital strategi, der kortlægger kunderejsen på webshoppen, har forløbet givet Malgodt en større digital forståelse. Samtidig har de fået en klar plan for, hvordan de kan implementere et E-mail marketingsystem, som skal være med til at holde kontakten samt udbygge relationen til deres eksisterende kunder. Systemet vil være i stand til at give Malgodt en større forståelse for deres online kunder igennem den data, som det løbende indsamler. Det giver et unikt indblik i de enkelte kundetyper, som gør det nemmere at lave endnu bedre online købsoplevelser.
“INDKOM hjalp os med at kortlægge kunderejsen på vores webshop og kom i den forbindelse med rådgivning og sparring til udarbejdelse af konkrete initiativer med henblik på at øge værditilbuddet for vores kunder. INDKOM var især gode til at komme med branchespecifikke og brugbare forslag til løsninger og tiltag. Der har været god kommunikation mellem de fysiske møder, og vi har nu en køreklar strategi og plan, som skal implementeres. Alt i alt en god oplevelse og et godt samarbejde gennem hele forløbet”