Hvem er Niels?
Niels er konsulent og partner i INDKOM, hvor han er med til at drive og udvikle virksomheden. Niels har tidligere drevet konsulentfirmaet Mindbiz, der sidenhen er fusioneret med INDKOM.
Som kunde vil du opleve Niels som en energisk forretningsudvikler, der brænder for din forretning og de mennesker, der udgør den. Med hans store gåpåmod og positive attitude formår han altid at skabe udvikling og fremdrift i de virksomheder, han er en del af.
Niels har mange års erfaring inden for forretningsudvikling. Hans spidskompetencer ligger i krydsfeltet mellem strategi, organisation og ledelse, hvor han skaber fælles retning og forståelse i de virksomheder han arbejder med. Derudover er Niels specialist i rekruttering af nye medarbejdere, hvilket han har arbejdet med i mere end 20 år.
Med Niels som din samarbejdspartner får du en nærværende konsulent, der forstår at skabe menneskelig udvikling og resultater. Han er ikke bange for at udfordre og få sagt selv de svære ting til kunderne, men han gør det på en ordentlig og positiv måde, der skaber energi og fremdrift i virksomheden.