fbpx Skip to main content

Få hjælp til at lave en forretningsplan

Har du styr på, hvad du vil med din virksomhed? Der er mange facetter af det at drive en virksomhed, og et godt sted at starte er at få udarbejdet en forretningsplan. Den fungerer som grundlaget for din virksomhed, og den giver dig et overblik over din virksomheds potentiale og forretningsidé. Hvis du skal være i stand til at træffe de rigtige beslutninger, har du brug for at vide, hvilket mål og hvilken retning din virksomhed skal have. Og det kræver en forretningsplan.

Hos INDKOM tilbyder vi professionel hjælp til at få udarbejdet en forretningsplan, som tager udgangspunkt i det, du ønsker at opnå med din virksomhed. Vi dykker ned i dit forretningsgrundlag og lægger vægt på at få udarbejdet en forretningsplan, som både er realistisk og gennemarbejdet – og som samtidig skaber resultater. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med din forretningsplan.

Hvad er en forretningsplan?

En forretningsplan hjælper dig med at skabe overblik over, hvordan du skal drive din virksomhed, og hvordan du bedst realiserer dine visioner og målsætninger. Den sætter ord og tal på din forretning og kan bruges som et redskab til at styre din virksomhed i en bestemt retning. Det er således et styringsredskab, som du kan bruge til at konkretisere, hvilke handlinger og tiltag du skal implementere, samt hvordan og hvornår disse skal implementeres og realiseres. En forretningsplan fungerer også som en overordnet tidsramme for din virksomhed, hvor du bliver bevidst om din nuværende situation, og hvad du vil opnå med virksomheden i fremtiden.

Hvordan laver man en forretningsplan?

Der er ikke en fast opskrift på, hvordan din forretningsplan skal se ud. Din forretningsplan skal først og fremmest være din egen. Men alligevel er der måder, hvorpå du kan sikre dig, at du kommer igennem de vigtigste elementer af en forretningsplan. Du kan med fordel bruge en skabelon som huskeliste og som basis for din forretningsplan. På den måde sikrer du dig, at du ikke glemmer noget, men du kan samtidig tilpasse den, så den passer til netop din virksomhed.

Hvilke elementer indeholder en forretningsplan?

En forretningsplan kan indeholde forskellige elementer. Ofte indeholder den en beskrivelse af idéen, produktet, markedet og økonomien for virksomheden. Du kan med fordel inddrage følgende punkter, som kort er beskrevet her:

1. Et resumé

Forretningsplanen skal først og fremmest indeholde et resumé, som giver en kort beskrivelse af de vigtigste aspekter af din virksomhed.

2. Idé og forretningsgrundlag

Dit idégrundlag fungerer som din virksomheds eksistensberettigelse. Derfor skal du i dette afsnit sætte ord på, hvorfor din virksomhed vil blive en succes.

3. Personlige ressourcer og forudsætninger

I dette afsnit skal du overbevise din læser om, at du har det, der skal til for, at du kan lykkes med virksomheden. Du kan redegøre for de kompetencer, forudsætninger, netværk og øvrige ressourcer, der lægges i virksomheden.

4. Produkt, ydelse eller service

Du bør lave en beskrivelse af, hvilke produkter, services eller ydelser din virksomhed er bygget op omkring. Her kan du inddrage pris, indtjeningsmuligheder, levetid og hvilke behov det opfylder hos kunden.

5. Markedsanalyse

En markedsanalyse skal fokusere på, hvem dine potentielle kunder er, hvor mange potentielle kunder der er, og hvor dine potentielle kunder er. Du skal yderligere forholde dig til dine konkurrenter samt konkurrencesituationen.

6. Salgs- og markedsføringsstrategi

Dette afsnit skal gøre det eksplicit, hvordan du markedsfører din virksomhed, skaber efterspørgsel og skaffer kunder. Du kan med fordel overveje, hvilke kanaler du vil markedsføre dig gennem.

7. Udviklingspotentiale

Hvordan ser fremtiden ud for din virksomhed? Du bør gøre dig nogle overvejelser i forbindelse med, hvordan du langsigtet kommer i mål med de ambitioner, du har for virksomheden. Det kan være, du opstiller nogle milepæle for, hvad du forventer om et eller fire år.

8. Styr på økonomien

Økonomien er afgørende, hvis du ønsker at skabe en succesfuld forretning. Derfor kræver det, at du udarbejder budgetter og illustrerer dine forventninger til indtægter og udgifter.

9. En organiseret virksomhed

Du bør gøre dig nogle overvejelser i forbindelse med, hvilken virksomhedsform du ønsker at drive forretningen i, og hvilke ledelses- og ejerforhold der er. Samtidig kan du inkludere en beskrivelse af arbejdspladsens placering og bygninger.

Disse punkter er ikke udtømmende for en forretningsplan, men de danner et godt udgangspunkt, som du kan starte med at overveje, når du skal lave en forretningsplan.

Hvorfor lave en forretningsplan?

En forretningsplan giver dig et overblik over din virksomhed og dens potentiale. Det kan være en god måde, hvorpå du får konkretiseret dine tanker, og du kan få testet, om din idé er stærk nok til at bygge en forretning op omkring.

Hvis du vil låne penge af banken eller have investorer til at investere i din virksomhed, er det vigtigt, at du kan vise dem, hvad de investerer i. På den måde kan de vurdere, hvor stor chance der er for, at din virksomhed bliver en succes og samtidig, hvor store risici der er forbundet med at investere i virksomheden.

Få hjælp til strategiarbejdet

Hos INDKOM har vi erfaring med strategiudvikling i en lang række virksomheder og organisationer.
Vi tager gerne en uforpligtende snak med dig, om jeres udfordringer og muligheder.

Hent vores e-bog –

Den Gode Strategiproces

Den gode strategiproces strategi strategiplan

“INDKOM hjalp os med at kortlægge kunderejsen på vores webshop og kom i den forbindelse med rådgivning og sparring til udarbejdelse af konkrete initiativer med henblik på at øge værditilbuddet for vores kunder. INDKOM var især gode til at komme med branchespecifikke og brugbare forslag til løsninger og tiltag. Der har været god kommunikation mellem de fysiske møder, og vi har nu en køreklar strategi og plan, som skal implementeres. Alt i alt en god oplevelse og et godt samarbejde gennem hele forløbet”

Jens Havreballe, Online Manager, Malgodt.dk

Lad os tage en snak om jeres ambitioner

Få viden og indspark i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Med din tilmelding accepterer du at modtage vores nyhedsbrev med viden, værktøjer og invitationer til events (1-2 gange pr. måned via email). Du kan til enhver tid afmelde igen. Vi behandler dine oplysninger for at kunne sende dig nyhedsbrevet. Se mere i vores persondatapolitik